Winter | Thomas Buttenschøn | 12.01.2018

Thomas Buttenschøn

 

 

 

 

 

Thomas Buttenschøn er kendt for sine lyriske kærligheds tekster [på dansk] og sin karakterfaste falset [som du selvfølgelig kan hilse på, på nummeret Mr. Longjohn]. Sit kæmpe hår og ikke mindst [nu om dage] for sin mangfoldighed på TV. De seneste år har han nemlig udmærket sig i børnenes univers. Cirkus Summarum, Bare kald mig Tofte og nu som dommer i Danmark har talent. Som om han ikke skulle have nok at se til, er han til foråret aktuel med en Danmarks turné, der handler om at være far i anno 2018, som man skal til Roskilde eller Lyngby for at se, hvis man altså (som jeg) er bosat i København. Og ja, så har han da også lige fået tid til at skrive nye musikalske sangtitler i kataloget. [Hvornår får han tid til at være far?]

Thomas har, nemlig, lige udgivet Ep nummer to. For få måneder siden, udgav han den første Ep - den udkom i November og bærer titlen Autumn. Den indeholder tre numre og som titlen på albummet måske indikere er det en række af sange, udgivet på engelsk. Ligeledes for den Ep, Thomas smed på gaden; så sent som i går, med albumtitlen Winter, indeholder denne også engelsksprogede numre. Lurer mig om de ikke kommer på en samlet plade sidst på året, når Ep'erne Spring og Summer har været på gaden. *

Winter indeholder fire numre; Love is suicidal, I don't need nobody, Kenny Rogers og Mr. Longjohn. Sammen gengiver de et melankolsk øjeblik, om en tid hvor tingene i livet, måske ikke har været en dans på roser. Ikke for at rode i folks privat liv, men sådan et par sange har helt sikkert været terapeutiske. Sommeren 2017 var nemlig den sommer, Thomas og moderen til hans børn, Cana, blev skilt. Og jeg tror de fleste der har oplevet en skilsmisse kan nikke genkendende til at sådan noget kræver tid at bearbejde. [Nej (løftet pegefinger), jeg er aldrig blevet skilt - let alone married.] 

Jeg har i et par timer nu, siddet og lyttet til de samme fire sange. Hvad betyder de, for mig? For ét er hvad de betyder for forfatteren, et andet er hvad de betyder for lytteren. - Og jeg har altså tillagt betydningen af denne EP's tekster separationen fra Cana. Det er fire sange, med baggrundsstøj, og det er altså ikke fordi de er optaget live. Hver sang har sin egen baggrundsstøj og den er med til at fortælle en historie. 

Første sang, der bærer titlen Love is suicidale, er en frustrationspræget sang. Musikken er jævn, en fast rytme, med stabile trommeslag, der sammen med teksten sætter tonen for humøret af denne sang. Den handler om indsigt, at uanset de fejl som man [Cana] måske har, har haft, er hun stadig en vidunderlig kvinde ''You still outshine the sun [...] I know you're not the one.'' Dette taget i betrækning, er det stadig ikke nok, til at pleje en tilgroet kærlighed, der ikke længere vokser. En gåtur i snevejret, sætter denne sang i gang og billedligt har Thomas måske gået rundt og tænkt over hvorfor han måske har mistet affektionen for sin hustru. 

I don't need nobody er andet nummer på pladen. Er dette usikkerheden? Han har jo ikke brug for nogen andre end hende, men er det bare hendes krop, som det er, at han har behov for, når verden synes at være for stor omkring ham? Støjen kommer fra en fest, nu skal han ud og han skal vise verden, at han godt kan klare sig selv, men så kommer teksten: ''I don't need nobody [...] all I want is you'', han har ikke brug for nogen, han kan klare sig selv. Men kan han så også det, hvis han ikke længere er sammen med den kvinde som han begærede så inderligt? 

Og hvad sker der så, når han indser sine egne fejl? Eller måske føler han en vrede, for alt det hun bebrejder ham for. Han tjener ikke en million dollars for han er ikke nogen Kenny Rogers, som er titlen på Ep'ens tredje sang. Det regner, tordenvejret er ude. Han raser, hun raser og ''Guess what?, I don't need your handcuffs'' han løsriver sig. Nu skal det være slut. 

Men de skal også sørge for at være gode venner, han elsker hende jo stadigvæk og de har jo børn sammen. ''Baby, if you don't mind; I need some time alone a day or maybe two, 'cause I got some stuff on my mind'' Sidste og fjerde sang på Ep'en hedder Mr. Longjohn. Det er en sang, der tager sig lidt ud fra de andre. Den bærer en sagte tonalitet og er ligesom enden på deres historie. I baggrunden hører man en mand og en kvinde der skændes. Nu sker løsrivelsen for alvor, nu skal de skilles. Han skal videre, og hun skal videre ''The show must go on - live fast, die young.'' Carpe Diem, for pokker, de er unge og verden venter på dem. De skal ikke være hinanden en hindring for daglig lykke. 

Fire små sange, der samlet udgør en lille personlig historie. Mon ikke Thomas Buttenschøn har brugt sangene til at reflektere over hændelserne. - Til at komme videre i livet. Og jeg lover dig, kærligheden er ikke, for alvor, død. Jeg har nemlig hørt en lille fugl synge om en ''Motor Schøn Forelskelse'' [læs; Meget skøn]

Måske har jeg taget helt fejl, men er det smukke ikke i musik at hver mand [kvinde], tillægger den sin egen betydning? Og jeg er da også helt sikker på, at hver sang har sin egen individuelle betydning, taget ud af kontekst. 

Bonus info: Jeg holder meget af begge personer. Jeg kender dem ikke personligt, selvom det nogle gange føles sådan, med personligheder man følger på nettet. Jeg elsker, når Cana lægger små videoer op på Instagram og Thomas' musik går rent i hjertet på mig. Jeg elsker, at se billeder af deres børn; synes Peter og Jens er noget så vidunderlige og kunne på ingen måde finde på at fornærme nogle af dem. Så hvis jeg med denne anmeldelse, har trådt nogle over tæerne - så lad mig endeligt høre. 

*Jeg ved ikke, om den unge Hr. Buttenschøn, har nogle intentioner om at udgive, yderligere, to Eps. Det er en personlig antagelse.