Hej! Vi har brug for din hjælp!

Solen skinner, du render rundt ude i haven med bare tæer i det grønne græs. Dine børn leger med mariehøns, leder efter firkløvere. Bellis og ærenpris bryder græsset. Vinden blæser let. Din kvinde kommer ud, indefra køkkenet. På en bakke har hun jordbær, sukker og fløde - rød saftevand i patentflasker. Du har hejst flaget, med de røde og hvide farver. Fuglene synger. Alt er idyllisk og lige som du gerne vil have det. Alt er godt! 

Et andet sted i Danmark, er bonden i gang med at høste sine korn. Hans marker er fyldt med gule rasp, majs og byg, så langt øjet rækker. Hans køkkenhave blomstre. Det har været et godt år. Salater, bær og frugter er klar til at blive høstet. Naturens insekter har befrugtet jorden. Bondens køer har det godt. De har givet ekstra meget mælk i år; fordi græsset har været ekstra nærerigt. Det er god profit. Bonden er glad. Butikkerne er glade. Forbrugen er glad. Alt er godt. 

Ude i naturen synger fuglene. Egernene leger i trætoppene. Rådyr, harer, grævlinger og andre dyr formere sig. De lever af naturen, i naturen. Spiser de vilde bær, drikker af vandet i bækken og gumler på græsset. De har det godt. Dyrene har det godt. Naturen har det godt. Alt er godt. 

GIFT! Du har givet gift til dine børn..jpg

Men hov(!), hvad er nu det!? Alt er jo ikke godt. For ind i mellem alt det idylliske gemmer sig en ubehagelig farer. En farer kaldet Neonikotinoider - også kaldet neoniks eller bidræber. Og det er her vi skal hen. Bierne. Ser du, bonden er glad for at høsten går godt, men selvom høsten egentlig går meget godt, så kunne den gå bedre. Hør, bonden er nemlig plaget af pest. Smådyr - insekter - der æder af hans afgrøder; gemmer sig i salathovederne og suger sig fast på 10% af hans rasp. Derfor har bonden investeret i pesticider, for at komme pesten til livs. Han vil med andre ord sprøjte gift [Han ikke bare sprøjter, han bejdser frøene i neonikotinoiderne, hvorefter han planter dem i jorden] ] på den jord og plante, som han senere vil sælge til supermarkedet og som ender i din indkøbskurv og som du giver til dine børn. GIFT! Du har givet gift til dine børn. Ja ja. Nuvel - moderate og godkendte mængder under kyndig overvågning af miljøstyrelsen. Ikke desto mindre, stadig gift.  

Neonikotinoider er nemlig - semidirekte - oversat: Ny-nikotin-lignene-insekticider. Altså sprøjte midler med nikotin. Nikotin, som vi ved er yderst farlig. Nikotin, som vi kender gennem cigaretter og andet tobak og som forpester lungerne. Og det er ikke kun bondens skyld. Det er også haveejernes skyld. Og EUs, som har gjort det lovligt, at sprøjte disse giftmidler på og i naturen. 

Okay, hvor kom vi fra. Ah, bierne. Nu skal du nemlig hører. I takt med, at der bliver sprøjtet mod insekter i afgrøderne, [og jeg forstår det, der er ikke nogen der har lyst til at finde tre larver i sin nyindkøbte salat] for at opretholde et indbydende sortiment af korn og grøntsager, sker der desværre det, at dyrene dør; heriblandt bierne. Og bierne er vigtige for planterne. Planterne er vigtige for dyrene. Planterne er også vigtig for bonden. For bonden er vigtig for købmændende. Og købmændende er vigtige for dem af os, der ikke plukker sine rødbeder ude i haven. 

Imidacloprid.png

Biens arbejdsdag, ser nogenlunde således ud. Flyve fra kuben. Samle nektar og pollen, i naturen mangfoldige planter. Smide pollen [bestøvning], så andre planter kan vokse og bær, frugt og grønt, kan gro. For derefter at flyve hjem igen, og skabe noget honning af den tilbageværende nektar. Når disse [bær, frugt og grønt] har groet, vil dyrene - både store og små - æde for overlevelse. De små holder gang i jorden og dens frugtbarhed, de store ender [med høj sandsynlighed] på spisebordet hjemme i stuerne. Hvad der også med høj sandsynlighed ender på spisebordet hjemme i stuerne er mælk - [hver dansker drikker i gennemsnit 100liter mælk om året] - for at mælken skal komme på bordet, skal vi have nogle køer. Som jeg skrev tidligere i oplægget, havde bonden haft en god mælkeproduktion fordi græsset var ekstra nærerigt i år. Køer spiser nemlig utroligt meget. Største delen af en kos dag går på at æde. Og køer er helt vilde med græs; med andre ord alfalfa, som er en kløverlignende foderplante. Som bierne bestøver. 

En tur i haven, med jordbær og fløde; det lyder godt, har jeg ret? I så fald, skal du vente længe efter dine jordbær med fløde. For hvis bonden sprøjter og bien dør, er der ikke nogen til at bestøve planterne og bæerne og der vil derfor ikke være noget mad til køerne og derfor ingen fløde og der vil heller ikke være nogle jordbær til at komme i fløden. Så til allersidst - om forladelse - må jeg bede jer om [tiggende på mine knæ] at hjælpe til med at bierne ikke dør. 

Hvordan gør jeg så det, hjælper til så bierne ikke dør? 

Jo, du kunne f.eks. undgå alle varer der er blevet sprøjtet, altså købe økologisk, på den måde presses bonden til at vælge økovejen, hvis ingen køber de konventionelle varer. 

Du kan plante en masse blomster i din have, for at hjælpe bierne med finde arbejdssteder. I Oslo, har man skabt noget, der hedder Pollinatorpasasjen. Linket sender dig til et interaktivt kort, der viser dig steder i Oslo hvor bierne arbejder og bor. Folks private haver, parker og tagterrasser. 

Du kan også være aktivt med i den lokale og socialøkonomiske virksomhed Bybi, som laver honning fra forskellige områder i byen. Bybi eksistere både i Norge og Danmark. Det er et fælleskab for folk, med interesse for bier. Man kan få hjælp til at starte sin egen bi-familie, både i privaten, men også på arbejdet. Des flere bi-familier jo bedre. 

Mit sidste bud til dig, er at du kan deltage i denne underskriftindsamling fra Danmarks Naturfredningsforening. Om at sige nej til neonikotinoiderne. Ved at klikke på linket, får du mere information herom.