En tur til Fur, i påsken.

Midt i mellem alle påskedagene, kørte jeg en tur til Fur. Nu kan jeg med ære sige: Jeg har været på Fur. Jovist, én gang, én dag, i nogle timer. Det var første gang; og hold nu op hvor er der langt til Fur, men hvor er der bare utroligt smukt. 

Jeg har holdt påskeferie hjemme hos mormor. Nej, mormor bor ikke på Fur - hende har jeg besøgt før. Men Fur ville jeg gerne se, havde som bekendt aldrig været der før og mormor kom frem til, at det var mange år siden hun havde været der, og da havde hun vidst heller ikke rigtig fået set øen. Så nu skulle det være. Mormor og jeg har været på Fur. En lille ø i Limfjorden, som i datiden Danmark staves Fuur, med dobbelt U. Og som vist også er måden øens navn skal udtales på - sådan lidt vestsjællandsk, selvom det nok egentlig hører Vestjylland til. 

Som du nok også, har bidt mærke i, ikke kun min vejrgale mormor og jeg, så har påsken været ubønhørlig kold og ikke specielt appellerene. Derfor er det heller ikke sidste gang, at jeg tager en tur til Fur. Jo da, for pokker, Fur er også flot i overgangsvejr [Vejret mellem vinter og forår], men jeg tror nu på, at Fur er flottest om sommeren. Og så er der en masse ting, jeg ikke fik set, da jeg var der. En masse høje, Smedjehøje, Manhøje og Stendalhøje. Hwistelstow og fyrtårnet. Som jeg glæder mig til at se, når jeg en sommerdag vender tilbage. Hvad jeg fik set var Færker Odde, Fur Bryghus - Som vi troede vi skulle have os en bid mad ved, men som ikke ville tale med os i receptionen - Uldsted og færgekroen. 

Færgekroen, den skal jeg fortælle dig lidt om. Måske er det fordi, jeg ikke er specielt vild med traditionel gammel dansk mad; måske er det fordi jeg foretrækker, at restauranten jeg spiser i, er nogenlunde up to date [tror ikke der, er sket noget siden slut 70'erne start 80'erne]. Hverken mormor eller jeg, var svært begejstrede over oplevelsen. Vi kom otte minutter over 16. Nok ville vi gerne have haft et stjerneskud eller en sildemad, men det skulle de otte minutter skulle forhindre os i - for, når frokostkøkkenet lukker kl. 16.00, så lukker det altså kl. 16.00. Og mormor og jeg, som  begge ikke så gerne spiser hverken ko eller gris og da slet ikke friturestegt så er menuen lidt op ad bakke. Må jeg da også lige spørge jer; hvem spiser brun sovs til sine pomfritter? På Fur færgekro er det helt almindeligt, at få brun sovs til sine fritter.. HA!  - Næste gang, jeg tager til Fur, så skal jeg vist have madpakke med hjemmefra. 

Hvis du drømmer om, at tage en tur til Fur, så vil jeg anbefalde dig, at tage et smut forbi Naturstyrelsens hjemmeside. De har lavet et kort, med smukke ting, som man kan opleve når man tager til øen.