Soy Maria | Maria Montell | 23.03.2018

 
Untitled design-kopi.png
144429-860x484.jpg

 

Hun har gjort det igen. Maria Montell er klar med sit niende studiealbum, der udkom i fredags, d. 23 marts. Den er spækket med Jazz lyde fra popkulturens verden, mixet godt sammen med en portion calypso-rytmer og en lækker vokal, alligevel er det som om, at albummet ikke tager helt fat fra start. 


Maria hviler i en jazz-euforisk pop bobbel og det har hun gjordt siden starten af 90'erne. For på trods af sin lange karriere, som korsanger for bl.a. Dodo and the Dodos, Club-sangerinde i Spanien, hendes internationale monsterhit (I mens hun bare sang) Di da di; som stadig bliver spillet verden over, og en lille forfatter-karierre i børnebogsgenren, har hendes lyd ikke ændret sig betydningsfuldt. Og hvorfor skulle den, hvis det virker? For det gør det, på sin egen finurlige dinnerparty-agtige måde. Ser du, det her album, er en af de slags, som jeg ville sætte på torsdag aften, mens jeg står i køkkenet og laver en frisk Pico de Gallo og drikker Rosé; Alt imens jeg venter på, at mine gæster skal komme og vi sætter os ved spisebordet og lader musikken dvale i baggrunden. For det er her, den fanger - som baggrundsmelodi til det virkeligelivs dybere, filosofiske samtaler. 

Det er nogle vidunderlige melodier, rytmerne er behagelige og den lette berøring af jazzen udsender en afslappet vibe, men hvor det hele bliver lidt fladt, er i tekstuniverset som ender med at være en smule ubetydeligt. Der er simpelthen ingen af teksterne, der sætter sig fast og selvom de samme ni sange bliver spillet om og om igen, hænger det bare ikke ved. 

Tredje nummer på pladen, God Morgen Lille Sol, har alligevel sat et spor. Melodien er frisk og emmer af sommer, kornmarker med vejkants-valmuer og fuglesang. Jeg tænker denne sang, velsagtens kunne egne sig til titelnummeret på en RomCom spillefilm eller TV-Serie. Forestil dig; En kvinde i gul sommerkjole, hun kommer cyklende ned af gaden. Vinden blæser i hendes hår. God Morgen Lille Sol, spiller fra højttalerne. Skuespillerindens navn står med hvidt på skærmen. Producer, forfatter, andre skuespillere og diverses navne dukker også frem på skærmen. Vi ender med seriens titel; Imellem solskin. Serien skal emme af kærlighed - fiasko - og mere kærlighed.  Kvinden i den gule sommerkjole, [<-- Dette kunne også være titlen på serien], skal leve lykkeligt til sine dagens ende. Samling den med Nikolaj og Julie, Nynnes Dagbog eller Den eneste ene

Når alt dette så er sagt; så håber jeg at dette album handler om kærligheden og livet med hendes mand. For disse sange er så sukkersøde, at jeg håber og tror [med mit halv-romantiske hjerte] at de må have været inspireret af et vidunderligt ægteskab.