The Rain | Netflix Originals | 04.05.2018

 

NÅR RENGEN FALDER, FALDER VI. 

Untitled design-2.png
 

Kender du det der med, at man bare ikke kan lade være? At der er noget, der simpelthen er så dragende, at du bare må blive ved.  

Jeg har brugt 5 timer og 30 minutter af min lørdag på Netflix' nye originale serie The Rain. The Rain, siger du: hvad laver den her på bloggen, handler det ikke om nordiske ting og sager.. Jo jo, ganske så. The Rain er nemlig Netflix' første dansk producerede stor-serie. Og jeg taler ikke bare om, at der er danske gæstestjerne eller at vi flyver hen over Bornholm. Nej, jeg taler om en serie med danske skuespillerinder og skuespillere, danske folk bag kameraet og danske instruktører; tre af slagsen; Jannik Tai Mosholt, Christian Potalivo og Esben Toft Jacobsen. Shit's gone real! Eller som castet måske selv ville have sagt ''Vildt!''.  

Jeg har glædet mig, som en sindsyg, [egentlig et underligt udtryk], til at denne serie skulle få premiere. Det gjorde den her op til weekenden; fredag d. 4. maj. Og jeg har set alle otte afsnit i streg. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at sæde et nyt afsnit på.  Hvis du, ligesom jeg, har din daglige gang i København, har du måske set reklamerne for denne serie. Der har været ganske store; og jeg vil faktisk gå så langt at sige, hvis ikke du har bidet mærke i dem; har du måske levet under en sten. For de har været på Rådhuspladsen og på Kongens Nytorv. Ved samtlige metro-stationer og ved Nørreport station. Du har faktisk ikke kunne undgå dem. Og heldigvis da!

Nu skal du hører; Jeg elsker post-apokalyptiske dramaer. Jeg er helt vild med uvisheden i det virkelige, forstået på denne måde; Går jorden under en dag? Tja, det gør den jo nok.. [for vi passer ikke særlig godt på den], men ja, med stor sandsyndlighed. Hvornår ender jorden? Har vi udviklet os til en robot-nation, eller har vi opfundet en kur mod alle verdens sygdomme? Er vi flyttet til Mars, så vi kan være beskyttet mod jordens gift-angreb eller er vi bare os selv, som vi er nu? Hvordan kommer det til at ske? Bliver vi out-smarted af dyr? Ender vores forsyninger? Eller dør vi af en virus i regnen? Spørger du skaberne af serien her, så vil svaret være ja. Denne danske post-apokalyptiske serie handler om, at verden som vi kender den i dag, er gået under. En virus i regnvejret har dræbt millioner. Skandinavien er ryddet for menneskeliv og et dansk søskendepar har været gemt i en bunker i seks år, før de atter ser dagens lys og den udryddede verden. De slår sig til en lille gruppe af unge-overlevende og sammen begiver de sig ud på en rejse, for at finde søskendeparrets far og livet efter døden. I forstår hvad jeg mener... I den nye verden er der ingen regler og det er op til karakterne selv, at opretholde moral og etik. De kan nu være hvem - og gøre hvad de vil, for de står kun til ansvar for dem selv. De lærer dog hurtigt, at i den dødsforladte verden lever kærlighed, jalousi og mange af ungdomslivet strabadser i bedste velgående.

Det interessante er spillet mellem menneskene, hvordan vi opfører os og agere uden nogen form for mening i og med fremtiden.  Hvad skal der ske med de overlevende, er der overhovedet andre overlevende og hvis svaret er ja, hvordan er deres mentale tilstand så? Søskendeparret hedder Simone og Rasmus. De har været isoleret i en bunker i 6 år, med mad og vand og rent tøj, men hvordan har det været udenfor bunkeren? Har man skulle slås for føden? Kunne man tage et bad? Har man været helt mutters alene? Det er svært for mig, ikke at afslører noget som helst, men glæd jer til afsnit nummer fem, for det viser en helt tydelig sygelighed for, hvordan man bliver nødt til at tyde til ekstremerne for at kunne overleve noget så traumatisk som jordens undergang. 

De er syv unge mennesker i gruppen. Syv vidt forskellige unge mennesker, og de er med til at gøre denne serie så helt igennem fantastisk. Der vil på hele serien, [alle 321 minutter], være et tidspunkt hvor man vil kunne identificere sig med karakterene. Hvor man tænker, hmm.. måske er det sådan jeg ville slå mig ud; Og skulle man alligevel ikke synes, at man minder om en af hovedpersonerne [det ville være svært at forstå], så kan man måske se sig selv i birollerne. 

Der er håb forude for disse kønsmodne teenagere. Og håbet bærer serien rigtig langt, men det vigtigeste element er virkelige. Disse unge mennesker handler på en måde og agere på en måde, som er meget realistisk. Realismen - om ikke surrealisme - så i hvertfald realismen er essensen i denne serie. Der foregår, som sådan ikke noget unaturligt, vi forholder os meget til virkeligheden og det faktuelle. På trods af, at flokken tager en tur til sverige, men scenerne som skulle foregå i det svenske er filmet, bl.a. i Sofie-badet på Christianshavn og på Søfarts museet i Helsingør. Vi ser, ellers ikke noget fremmede; Ingen Zombier, vareulve, overnaturlige-kæmpe-rotter, vampyrer eller robotter. Vi er ikke flyttet til mars og vi skal ikke bekæmpe søuhyre. Vi er bare syv teenagere i det dansk-svenske Skandinavien, som til fod forsøger at få svar på deres spørgsmål om fremtiden.  

Serien er super flot filmet og redigeret. Man har fået København og omegn til at se meget ødelagt ud og det er møg-hamrende godt lavet. 

Men hey(!); tænk lidt over det.. Jeg havde en samtale med en kvinde engang, som havde læst meget om en gruppe af mennesker i Amerika, som har forsket i hvordan man overlever jordens undergang. Det er mennesker der fylder hele kælderen med konserves og som har gevær, sikkerhedsdragter og andre smarte - livsnødvendige - midler i gemmerne. Jeg gik straks igang med at undersøge holdbarheden på dåserne nede i supermarkedet, jeg købte ind af bøger med overlevelses tip. Jeg undersøgte muligheden i at blive forsker indenfor det videnskablige fakultet. Men sagen er, at man ikke skal gå og bekymre sig om noget, der ligger så fjernt. Vi skulle hellere tænke over, hvad vi kan gøre lige nu og her, for at øge planetens levetid. 

Serien er en varm anbefalding og 4 ud af 5 solsikker værdig. Den sidste solsikke er til de ikke helt gennemtænkte elementer. Eller til de elementer jeg endnu ikke har forstået. Hvis du vil læse listen over de ting, kan du kigge med nedenfor, men giv agt, der er sandsynlighed for spoilers. 


images.jpeg

1. I første afsnit, kører familien som en gal for at nå til en bunker i Kalundborg(?). [Lokation underordnet]. Rasmus vil ikke tage sele på, faren snakker i telefon og et trafik uheld opstår. En person bil mod en lastbil. Alle overlever.. Familien skynder sig ud af bilen og på mystisk vis er de i kort løbe afstand fra bunkeren. Eller det synes pludselig sådan. 

2. Iben Hjejle, som spiller søskendeparret Simone og Rasmus' mor, dør i første afsnit. Dette grundet børnenes uagtsomme handling i at åbne bunker-døren til en fremmede der banker på og dermed lade en smittet trænge ind. Moderen forsøger at redde sine børn fra smitten, men i stedet for bare at sparke manden væk,[det tænker jeg godt hun kunne, da han jo er/var smittet med regn-virussen og de dør indenfor 5-10 minutter] vælger hun at gå ud i regnen og dermed dø. [Jo, jo.. jeg forstår at børnene skal være forældreløse, men .. ] 

3. Gennem hele serien, går karakterene fra bunker til bunker, der er omtrent fem synlige sikkerhedsdragter i hver bunker. Hvorfor tager de ikke en dragt på, så de kan sikre sig mod regnen? I stedet binder de Rasmus sko ind i plastik poser, så de ikke bliver våde. 

4. Hvilket leder mig hen til, at Simone og Rasmus reelt set ikke tager noget med sig, fra bunkeren. De har ikke mere mad tilbage, men Falckkasse og medicin ville da være en fantastisk ting at tage med sig ud i en smadret verden. 

5. Rasmus har en gul taske med sig fra bunkeren, med tegninger fra hans tid derinde. Den virker meget vigtig for ham, men som serien skrider frem mister vi synet af denne taske. Pludselig er den bare væk. Hvor blev den af? Og hvis den alligevel ikke var vigtig, hvorfor så give os et hint om, at den var? 

6. Simone kan åbne bunkeren med sit håndaftryk. Hvorfor kan hun det? Det er hendes far der arbejder for Apollon og ikke hende og selvom man deler DNA, har man da ikke samme aftryk?

7. Hvis virussen i regnen er menneskeskabt, hvordan kan den så være kommet ind i al regnvandet? Okay, jeg forstår mig på fortætning, fordampning og deposition osv. men hvorfor komme virussen ind i regnen i første omgang? Vi får intet svar heraf, med mindre svaret er: så kan vi kontrollere hele verdenen, som man siger i afsnit 8. 

8. Og det her leder mig frem til muren. Hvis man på den anden side af muren ikke er smittet, hvordan kan virussen så være i al regnvandet? Der er et karantæne-område hvor folk ikke er syge, og hvor regnen ikke er giftig.. hvordan kan det være at regnen ikke er giftig der? 

9. Hvorfor regner det kun om natten? Og hvis det er noget jeg har misforstået, hvordan kan ungerne så vide hvornår det regner og ikke regner? De er meget - MEGET - gode til at søge ly kun få minutter inden det begynder at regne og de siger også ''Det begynder snart at regne'' .. 

10. Børnenes far forsøger at skyde Rasmus fordi han smitter. Faren mener ikke han kan finde en umiddelbar kur og den eneste vej udenom alle andres død, er at skyde Rasmus. Han får ikke skudt ham, istedet for han skudt Martin i skulderen [Se ungt 11.] og 1,2,3.. for de slået faren ned og flygtet. Rasmus får en maske på, og med den på smitter han ikke. Hvorfor kunne faren ikke have tænkt på det? Kunne Rasmus ikke bare have fået maske på fra starten, så faren ikke havde behøvet at skyde ham? 

11. Faren, Frederik, får skudt Martin i skulderen. Martin bløder meget, ligger på jorden og beklager sig. Han bliver nødt til at få hjælp til at komme over i bilen, så de kan flygte. De kører rundt i bilen og prøver på at finde en vej ud, da de når til Muren. Fordi 5/7 har spist ''kosttilskud'' kan de ikke komme ud på den anden side. Kun Simone og Rasmus har ikke spist pillerne. Martin og Simone står foran bilen, han er pludseligt stoppet med at bløde og den klud han holdt for såret er knastør da vi ser den om nakken på Simone. Hvordan kan skulderen lige pludselig være blevet god igen?