Sankt Hans aften

 

Maj og Junis sommervejr har været fænomenalt. Det er har været det varmeste, de sidste mange dage, end det har været de sidste mange år - sammenlagt. Der er et højttryk på vej fra øst og det giver landet høj risiko for tørke. Prognoserne ser faretruende ud. Vi får tørkelignede forhold i Danmark. Det er, blandt andet, ikke godt for agrikulturen.

Sommervejret bringer mange glæder, men alting har sin pris. I år må man for eksempel ikke tænde åben ild. Så éngangs-grillen på stranden og i parkerne er strengt forbudt. Det kan også være dødfarligt at smide et cigaretskod på jorden. For mange af landets borger gælder det også, at de må undvære deres Sankt Hans bål. 

I dag er det d. 23. Juni. Traditionen tro, er det den dag, vi tænder bål og synger sommeren ind. Drikker øl og laver snobrød; men er det virkelig vores gamle traditioner? Gør vi alle sammen dette og hvorfor? Hvem er Sankt Hans? Og hvorfor er der nogle der forveksler dagen med sommersolhvervet? 


68aacdf868c341a4ac6bfa9d524dac15.jpg

Året er 2018. Siden kristendommens blomstringstid, har man d. 24. juni, fejret Johannes døberens fødselsdag. I de nordiske lande har man til vane at fejre mærkedage som denne (f.eks også juleaften) dagen før. Så Johannes Døberens fødselsdag d. 24. Juni, fejrer vi altså d. 23. Vi tænder bål og hylder vore allesammens første døber, Jesu fætter og folkets første rite med deres kommende religion; Kristendommen. Og jo da, Johannes døberen er da en betydelig skikkelse i Bibelen og han fortjener en fødselsdagsfejring og vi; nutidige mennesker, fortjener en fest. Men betyder dette, at folk der levede før Johannes Døberen og folk som efter hans fødselsdag, der ikke kendte til ham, ikke tændte bål og holdte fest? Ja og Nej. Ser du; Vi kalder aftenen Sankt Hans Aften, Hans er kort for Johannes, men intet andet ved denne fejring har noget som helst med Johannes Døberens fødselsdag at gøre. Faktisk har vi, i hverfald i Danmark, fejret sommerens kommen, siden ja .. før nogle af os sådan rigtig husker. Danmark er et af de få, hvis ikke de eneste, land i verden der fejre Døberens fødselsdag med heksebrændning på bål og pølser i svøb. Men det har vi ikke altid gjort. 

Kristne_hoejtider._Skt_hans_baal._COLOURBOX2850820.jpg

At fejre Sankt Hans med bål, er en tradition der er mindre end 200 år gammel. Bålet kan altså dateres til det tidlige 19. århundrede. Det kan være svært at forestille sig, at de ikke altid har tændt et kæmpe bål, specielt på sådan en dag som i dag, hvor der landet over er forbud mod at tænde ild. Men kigger man til vores naboland, Sverige, vil man ikke se den samme bekymring i deres øjne. Og dette skyldes ikke bål-forbud, men den simple grund at de ikke fejre Johannes Døberens fødselsdag med bål. De fejre midsommer, altså solhvervet, og det gør de på årets længste dag. - Ja nu er det så blevet til den fredag, der er tættest årets længste dag, som er d. 21. juni. Man skulle jo gerne kunne feste igennem, uden at tænke på, at man skulle på arbejde den følgende dag. [Svenskerne bliver ikke snydt for bål, de tænder blot bål den 30. april/1. maj i anledningen af Valborgsaften, som vi i Danmark har ladet falme lidt med tiden.] 

Danskerne har til tradition, at lave en heks ud af halm og give denne tøj på, så det ligner et rigtigt menneske. Dernæst sættes heksen på en pind, som bliver placeret midt i bålet og hun bliver da brændt af. Sendt til Bloksbjerg [Tysklands højeste bjerg.] om man vil. Men denne tradition er heller ikke så gammel. Den er fra sidst i 1800-tallet og det var ikke på Sankt Hans aften, men på Valborgsaften - præcis ligesom vores svenske naboer. Før i tiden havde man rundt om i europa brændt kvinder, som man inderligt troede på besad hestekræfter, af på bål. Også i Danmark og den sidste der blev brændt på bålet i Danmark, skulle efter sigende være Anne Palles i 1693- historien han du læse her. Ved årtusindeskiftet mod år 1900 begyndte man at brænde hekse af til Sankt Hans aften og har siden da, været en tradition vi udelukkende har brugt ved denne lejlighed. 

800px_COLOURBOX2032932.jpg

Fra før midten af 1700-tallet, var Sankt Hans aften en vågeaften. Dette betød, at folk - bønderne i højste grad, børn og voksne - lå ude på markerne eller ved hellige kilder og håbede på, midsommerens friske natteluft og disen fra kilderne kunne helbrede sygdomme. Man troede på guderne, før man troede på videnskaben. Før man vidste at rotationer var skyld i solens placering i forhold til jorden. Man kendte til årets længste dag, så vel som man kendte til årets korteste dag. Man vidste at på denne dag, årets længste, ville solen skinne i flest timer og derefter ville dagene blive kortere og alting ville blive mørkere, altså, lige indtil de ikke var det længere, til vi nåede årets korteste dag. 

Men hvis vi lige endnu engang retter blikket mod Sverige. Så har vi jo kortlagt, at de fejre midsommeren, solhvervet. Dette gør de med sang, majstang og dans i folkedragter og med blomster i håret. De fejre sommeren, som jeg er sikker på, at det danske folk også har gjort. Vikingerne har været der. Deres historie kan du læse om i indlægget; Vikingernes Solhverv.